Yoga for de små giver børnene en introduktion til nogle af yogaens klassiske øvelser igennem sange, rim, remser og leg. En øvelse kunne fx være solhilsen forklaret igennem et rim, der gør det lettere for børnene at forstå og huske øvelsen. Indimellem vil der også være genkendelige elementer, fx hoved-skulder-knæ-tå sangen.

 

Yogaundervisning for de små er bygget op omkring et tema. Måske skal børnene en tur i cirkus og lege, at de er løver, elefanter og akrobater. Måske skal de en tur i junglen, i skoven, på stranden eller til Grønland. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

IMG_4955

 

Har du lyst til at prøve en hyggelig yoga-time med dine børn, så se vores udvalg af familieyogahold her. 

 

Er du interesseret i selv at prøve kræfter med at undervise børn i yoga, så tjek løbende vores udvalg af workshops her. Husk også at følge os på Facebook, så du ikke går glip af vores spændende arrangementer og nyheder.