Yoga er efterhånden et velkendt fænomen for de fleste voksne, men vidste du, at børn også kan dyrke yoga? Yoga er en sjov og anderledes måde for børn at bevæge sig på og alle kan være med. Ligesom voksne kan børn få meget gavn af yoga. Vidste du fx at:

  • Yoga er godt for børns indlæring og motorik?
  • Yoga er godt for børns muskler og giver en bedre holdning?
  • Yoga kan give en bedre søvn?
  • Yoga lærer børn at fokusere på deres egen udvikling i stedet for at konkurrere med andre?
  • Yoga giver børn en mulighed for at finde ro i en larmende og ofte travl hverdag?
  • Yoga lærer børn at koncentrere sig og finde fokus?
  • Yoga skaber fællesskab og kan forebygge mobning?

 

Maiken siger:

Jeg husker stadig tydeligt den pige, som gav mig mit aller første feedback som børneyogalærer. Hun gik i klasse med min datter Liva og jeg havde været ude og lave karma-yoga med pigerne i klassen. Pigen kommer så hen til mig og siger ganske simpelt: tak Maiken. Hvorfor siger du tak, spurgte jeg? Fordi du har lært mig ‘take 5 åndedrættet’, var svaret. Og hun fortsatte, jeg plejer ikke at kunne falde i søvn om aftenen, men nu laver jeg ‘take 5′, inden jeg skal sove og så falder jeg i søvn med det samme.

 

Yoga mod mobning.

Medier, politikere og børneorganisationer har stor fokus på mobning. Dette er rigtig godt da mobning påvirker hele den børnegruppe der er involveret. For det barn der bliver mobbet har det store konsekvenser, det kan give fysiske problemer såsom hovedpine, koncentrationsevnen kan bliver nedsat og barnet føler sig måske trist, ensom og selvværdet daler. Mobning kan give varige ar på sjælen, og det er vigtigt at der bliver grebet ind. Men hvad skal man gøre? Der er forslag fra politisk side og lærere og pædagoger har diverse værktøjer de kan bruge. Mit forslag er YOGA heart emoticon Hvorfor:

– Yoga styrker det enkelte barn selvværd og selvtillid OG skaber en fællesskabsfølelse i gruppen. Dertil kommer at yoga understøtter anden indlæring.

Yoga er godt både som forebyggende og som ‘medicin’. I yoga er vi nemlig alle lige.

 

Yoga mod stress

En børneyoga time er en stund med fokus på ro, sjov og nærvær. Børnene får et helle hvor de ikke skal forholde sig til en masse ting, men bare lege yoga. Det fantastiske er at børn er gode til at tage de ting de lærer (leger) med sig og bruge når de står i en situation hvor de kan føle sig stressede, vrede eller kede af det.

Yoga hjælper børn med at nå deres potentielt bedste. Der er fokus på det hele barn, og en session indeholder lyd, yoga øvelser, åndedrætsøvelser og afspænding.

 

Se TV2 Nord’s indslag om børneyoga med Maiken her: